Aktiviteter

I nogle af jagtopholdene er der inkluderet aktiviteter. Disse er udvalgt som de klare ‘must sees’ fx Sundowner på bjerget i vores Big 5 område samt muligheden for, både morgen og aften, at opleve Big 5 på game drive-safari i vores egen private del af den verdensberømte Kruger National Park – aktiviteten gælder også evt. ledsagere.

Det er inkluderet i alle vores jagtophold, at der kan komme en ledsager med på jagten; om det er ægtefællen, afkommet eller svigermor er op til jer, men vi mener faktisk at jagtoplevelser i disse omgivelser – storslåede, som de er – skal deles.

Således er vores jagtophold lavet til, at der kan forenes familieferie og jagt, hvorfor der som sagt er en endeløs række af aktivitetsmuligheder som supplement til jagten.

Gamedrive

Vi tilbyder Big 5 safari i vores private 10.000 ha store område i Balule Nature Reserve – Maseke. Turen foregår enten tidlig morgen eller med start om eftermiddagen. Vores erfarne guider kører Jer rundt for at spotte så mange ikoniske dyr som muligt i området.

Husk at medbringe kamera så du kan fange de smukke dyr undervejs.

Varighed ca. 2- 2 ½ time.

Pris pr. person 225, – DKK

Sundowner

Sen eftermiddag er der afgang mod vores smukke ’spot’, der ligger med enestående udsigt ud over vores reservat. Der serveres snacks og bobler, mens solnedgangen overtages af den imponerende sydlige hemisfæres stjernehimmel. Lydene er helt unikke, når mørket har sænket sig og på vejen retur til lodgen er der night drive, hvor guiden lyser efter ”øjne i natten”.

Varighed ca. 3 timer.

Pris pr. person 300, – DKK

Bush Braai

Om eftermiddagen er der afgang mod områdets smukkeste udsigtspost, hvor der serveres bobler og snacks, mens solen går ned. Der tilberedes en rigtig bush braai over bålet, mens de nataktive dyr begynder at kalde, hyle og larme i nærheden. På vejen tilbage er der night drive.

Varighed ca. 3 – 4 timer

Pris pr. person 400, – DKK

Night drive

Efter middagen er der mulighed for at komme ud og spotte efter de nataktive dyr. Sanserne kommer på arbejde, når mørket er faldet på og det kun er i skæret fra lygterne at dyrene opfattes. Giraffer der pludselig er halvt så høje, elefanter der roligt drømmer bag træerne eller løverne, der er på jagt. Måske vortesvinet, der skriger og spæner afsted med en leopard i hælene – lydene er helt magiske og du får en klar oplevelse af at bushen aldrig sover.

Varighed ca. 1 ½ – 2 timer

Pris pr. person 150, – DKK

ATV i Big 5

Vi tilbyder i vores Big 5 område ATV-kørsel for dem, der har benzin i blodet. En spændende tur med fart på i det vilde – du kan være heldig at spotte dyrene undervejs – der er erfarne instruktører med på hele turen. Børn mellem 6 og 12 år kan sidde bag på en forælder til ½ pris.

Varighed ca. 4 timer.

Pris pr. person 650, – DKK

Danseshow

En lokal dansetrup gæster lodgen, dansetruppen er dannet for at hjælpe forældreløse børn. Børnene deltager i det omfang, de kan, men de bærende kræfter er voksne, der sender overskuddet videre til projektet. Dansen er traditionel afrikansk og en oplevelse med trommer og rytme, der er værd at tage med.

Varighed ca. ½ – 1 time.

Pris pr. person 250,- DKK

Olifants River og picnic i bushen

Tidlig morgen er der afgang mod den berømte Olifants River, hvor der på vejen ned spottes efter de vilde dyr i området – på et udvalgt spot gøres der holdt og morgenmad serveres på rigtig bushmaner. Ved floden kan du være heldig at opleve krokodiller, flodheste og selvfølgelig elefanterne, der har lagt navn til floden.

Varighed ca. 5 timer.

Pris pr. person 300, – DKK

En nat i bushen

Skal du opleve det ultimative friluftsliv og overnatte mellem de vilde dyr, så der er en overnatning på reservatets smukkeste spot og oplagt mulighed. Vi lægger ud med game drive, sundowner og bush braai, inden der gør klar til overnatning i vores specielle designede ly på toppen af ​​bjerget. Hør løverne brøle, hyænernes kalden og de mange nataktive dyr luske forbi. Tidligt morgen er der kaffe og rusk inden vi returnerer til morgenmad.

Vejede ca. fra kl. 16.00 til næste morgen kl. 08.00.

Pris pr. person 1.200, – DKK

Jessica og Reptilpark

Den tamme flodhest Jessica håndfodres og klappes. Edderkopper, slanger og krybdyr inspiceres på denne tur til de to attraktioner nær Hoedspruit.

Varighed ca. 5 – 6 timer

Pris pr. person 750, – DKK

Drakensbjergene/Blyde River Canyon

Heldagstur til de smukke bjerge, der ligger godt 2 timers kørsel fra lodgen. Bjergene er omkring 2000 meter høje med dybe kløfter og vi følger et stykke af den berømte Panoramarute langs den 60 km lange Blyde River Canyon. Frokost er inkluderet og indtages på et spisested i bjergene.

Varighed – heldagstur.

Pris pr. person 800, – DKK

Bådsafari med middag

Midt eftermiddag er der game drive gennem vores reservat og langs ’elefanternes badeanstalt’ Olifants River, hvor vi ankommer til båden. Turen på floden tager omkring 3 timer og afsluttes med middag. Retur til lodgen står den på night drive gennem den mørke bush, hvor sanserne skal på arbejde for at spotte de nataktive dyr i lyskeglen.

Varighed ca. 5 – 6 timer

Pris pr. person 550, – DKK

Landsby besøg

Vi besøger en organisation, der har fokus på de sorte farmarbejdere og deres vilkår. Der besøges en kvinde-klinik, et sy-projekt, en second-hand shop samt en krydderihave, hvor der er smagsprøver på friske urtedrinks. Turen fortsætter ud til en lokal landsby hvor der gøres stop ved en lokal vuggestue, en traditionel medicinmand samt smagsprøver traditionel hjemmebrygget øl. Turen er en heldagstur og inklusive frokost.

Varighed – heldagstur.

Pris pr. person 975, – DKK

Ballonsafari

Ballon safari er på manges ønskeliste og der er ingen tvivl om man med udsigt til de fantastiske Drakensbjerge, de flamboyante frugtplantager, farme og dyr får en unik oplevelse. Turen foregår tidligt morgen for at få solopgangen med – efter turen bliver der serveret bobler og snacks, samt morgenmad på et lokalt spisested. Turen er vejrafhængig og ballonskipperen vurderer først aftenen forinden om vejret tillader ballonflyvning.

Varighed ca. 3 – 4 timer

Pris pr. person 1650, – DKK

Golf

Golf med de vilde dyr som tilskuere virkeliggøres på det legendariske Hans Merenskys golf center – på greenen kan spottes både giraffer, impalaer og vortesvin, ved søen er der krokodiller og flodheste – så en oplevelse der er helt speciel, hvis man vil pleje sin golfinteresse.

Varighed ca. 4 – 5 timer

Pris pr. person 350, – DKK

Massage

Har du eller dine medrejsende behov for massage i løbet af opholdet, så kan det arrangeres. Vigtigt er det dog, at du bestiller i god tid for at sikre dig at massøren kan komme forbi lodgen den aftalte dag.

Varighed ca. 1 time

Priser fra 500.– afhængigt af massagetypen og varighed.

Fisketur til Olifants River

Selvom i starter tidligt ud med game drive gennem vores fantastiske område er sweateren nok ikke nødvendig for at ’ta’ med ud og fisk’. Vi kører et langt stykke langs Olifants River, hvor vi senere skal ud og forsøge at kroge enten en almindelig catfish/maller, tilapia, yellow fish eller en karpe. Jeres erfarne fiskeguide/skipper har fiskeudstyr på båden og inden, I sejler ud på Olifants River, er der kaffe og rusk. På sejlturen kan I være heldige at spotte både Big 5 langs flodbredden, men også krokodiller, flodheste såvel som et altid rigt fugleliv. Fangsten afhænger altid af årstid og helt klassisk lystfiskerheld. Der er brunch, når I går i land efter ca. 3 ½ times fiskeri og afslapning, hvorefter I bliver kørt tilbage til Lamai Safari gennem vores Big 5 område.

Varighed ca. 5 – 6 timer

Pris pr. person 550, – DKK

Heldags tur til den offentlige del af Kruger National Park

Tidlig morgen går turen mod den offentlige del af Kruger National Park. Der er også her mulighed for at se Big 5. Der er medbragt sandwich og snack. Der stoppes ved en af rest-camps, hvor der kan købes souvenirs og provianteres yderligere hvis det ønskes – husk kikkert og kamera.

Varighed – heldagstur

Pris pr. person 975, – DKK

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os